Pædagogikken

PædagogikkenVores pædagogiske arbejde bygger på Rudolf Steiner pædagogikkens grundlæggende principper, som sammen med vores menneskesyn, vores grundlæggende værdier og vores dannelsesideal, danner fundamentet for vores arbejde.

Kort om Rudolf Steiner og børnehavens pædagogiske principper

Rudolf Steiner levede fra 1861 til 1925. Han var Østrigsk filosof og åndsvidenskabsmand. Han gav nogle pædagogiske impulser som udsprang af hans åndsforskning. Disse impulser er stadig fundamentet i de Rudolf Steiner børnehaver, som i dag, findes verden over.

Rudolf Steiners tanker om barnet fra 0 til 7 år danner grundlag for denne børnehave.

Rudolf Steiners grundtanker om det lille barn er at barnet er:

  • Et efterlignende væsen
  • Et rytmisk væsen
  • Et sansende væsen

Vores daglige pædagogiske arbejde er tilrettelagt sådan, at vi tilgodeser barnets efterligningsevne, som en central del af pædagogikken. Vi udfører konkrete og genkendelige aktiviteter, som barnet kan efterligne, for eksempel lave mad, lave dej, bage boller, gøre rent, hugge og save brænde, snedkerere, lave havearbejde, sy, strikke, vasketøj og stryge, forberede årstidsfester og meget mere. Børnene deltager i disse aktiviteter, i det omfang de har lyst. Vi foretager primært vores pædagogiske arbejde uden døre, da vi er ude størstedelen af børnehavedagen.

Børnene beskæftiges ikke direkte, men lærer at lege ved at efterligne hinanden og efterligne den voksnes arbejde. Ved at børnene i deres leg ikke har en direkte, men indirekte voksenpåvirkning udvikles barnets egen fantasi.

Vi har i dagligdagen fokus på sprog. Både ift. sprogudvikling og i selve sprogbrugen.

Vi deler børnene op i forudbestemte grupper og disse hjælper på skift med til dagens aktivitet. Ved sidste forældremøde havde vi en god snak om sprog,

Vi har blandt andet fokus på det sociale og samtale i grupperne, at alle bliver hørt, kan vente til det bliver deres tur og kan blive inspireret af hinanden i de små grupper som vi sammensætter. Vi har fokus på sprogbrugen barn og barn imellem og sproget mellem børnene og os voksne.

Vi fortæller børnene om morgenen, efter eventyr, hvem der skal hjælpe med hvad.

En af de grundlæggende ideer i Rudolf Steiner pædagogikken er, at barnet ikke er en lille voksen. Men at det i de første syv år lever i en “drømmeverden” som man må tage hensyn til. Derfor er det vigtigt at barnet får fred til at udvikle sin fantasi, samt at udvikle sig som et socialt væsen.

Derudover lader vi os inspirere af Howard Gardner, familieterapeuten Jesper Juuls tanker og ideer og udviklingspsykolog Gordon Neufeld.

Vi bruger også fysioterapeut Hanna Harboe og ergoterapeut Conni Nissen som inspirationskilde i det daglige pædagogiske arbejde.

Pædagogikken i dagligdagen er båret af en overbevisning om, at mennesket for at kunne fungere i en gruppe må gøre det indenfor et sæt af grundlæggende normer, regler og begrænsninger. Børn som voksne må nødvendigvis agere indenfor grænser som sættes både ud fra det enkelte barn og den enkelte voksne, men også fællesskabets behov for tryghed, sikkerhed, mulighed for selvtillid, selvværd og gensidige forpligtende relationer.

Vi har fokus på det store fællesskab som børnehaven repræsenterer. Hjemme i familierne findes det lille fællesskab.

Det store fællesskab ude i haven: Her er det fri leg.

Børnene skal trænes i indgå i fællesskabet og lære de sociale spilleregler. Hvordan kommer man med i en leg osv. Der er mange sociale spilleregler som børnene skal erfare på egen krop. De voksnes rolle i fællesskabet ude i haven er at være forbilleder, at være efterligningsværdige. De voksne holder sig i gang; strikker, snitter, river, graver etc., vi lytter og observerer, men blander os så lidt som muligt. Små drillerier er OK, men hvis det eskalerer bryder vi som pædagoger ind.

Det store fællesskab indenfor: Det fællesskab der udspiller sig omkring sangleg, frugt, frokost osv.

Her er vi voksne meget mere tydelige og ”firkantede” og har meget tydelige regler. Børnene inviteres ind i fællesskabet og lærer at følge reglerne. Det er vores vigtigste opgave at gøre børnene parate til skole, så de er i stand til at lytte, sidde stille, vente på tur, turde at sige noget osv. Rigtig meget af vores daglige pædagogiske arbejde handler om at træne børnene i at indgå i disse to former for fællesskab. Vi ser det som vigtigt at forældre er med til at støtte op om dette arbejde.

Det kan forældrene blandt andet gøre ved at støtte op om de regler som findes i børnehaven – og være opmærksomme på at reglerne netop er der for at hjælpe børnene ind i fællesskabet.

Nogle børn kan have svært ved at overholde regler og navigerer i et ”Pædagog/forældre” rum, typisk i aflevering og afhentningssituationer og her forventer vi at forældrene hjælpe til. Det kan for eksempel være om morgenen. Vi har eventyr kl. 9 og kommer man for sent skal man vente udenfor, og der skal være ro. Ikke fordi ”Vi siger det”, men fordi der sidder en masse andre børn indenfor og får fortalt eventyr. Fællesskabet har brug for ro og denne omtanke for fællesskabet skal forældrene være med til at formidle til børnene.

Efter klokken 15 skal der ligeledes være ro i børnehaven. De børn der er i pasningsordning har brug for en stille afslutning på dagen.

Børnene skal ikke pille ved forældrebordet. Sådan er det i børnehaven, og børnene ved det, og piller ikke ved det når forældrene er gået. Det kan dog være meget fristende at teste grænser ved aflevering/hentning, siger mor og far mon noget? Her er det forældrenes ansvar at sørge for at barnet overholder reglerne. Igen giver det mening at formidle at det er til fællesskabets bedste, det pyntede bord skal være smukt for alle.

I Kastaniehuset er det primært de voksne, der vejleder børnene i de pædagogiske normer og den sociale omgangsform vi ønsker her på stedet. Ved at det er pædagogerne, der udstikker retningslinjerne, beholder vi voksne ansvaret for voksen-barn-samspillet på vores side og dette ansvar delegeres ikke til barnet. Dermed tager vi voksne, ansvaret for stemningen i huset. Her skal være rart at være! Det pålægges hvert enkelt voksen, at leve op til de moralske og etiske forventninger og krav vi har.

I praksis bruger vi en vending som for eksempel ”Jeg vil gerne have at du stopper”. Derved taler vi ud fra os selv og vi er tydelige i, hvad vi ønsker af barnet samtidig med at vi holder ansvaret på egen side. Til sammenligning kunne man også have brugt sætningen ”Gider du lige at stoppe”, hvormed man umiddelbart skulle mene, at vi ville opnå det samme resultat. Men med et ’du-udsagn’ kan der let ske en nedgørelse af barnet. For eksempel ”Du larmer, gider du lige at stoppe” samtidig med at ansvaret flyttes fra den voksne og over på barnet. Ydermere kan sætningen ”Gider du lige at stoppe” lyde som et spørgsmål, hvortil barnet i værste fald kan svare ”Nej” i stedet for at gøre, hvad vi gerne vil have.

Vi, som personale, reflekterer over pædagogikken og analyserer dagligt udførelsen af vores egne handlinger og pædagogiske arbejde. Vi ser det som en meget stor del af vores rolle og ansvar som pædagoger, at vi i vores bevidsthed foretager en selvanalyserende refleksion for at udvikle og konstant forbedre vores virke.


De overordnede pædagogiske mål

Det er vores pædagogiske mål gennem blandt andet Rudolf Steiner pædagogikken og andre pædagogiske retninger, som nævnt ovenfor, at give børnene optimale muligheder for at udvikle sig til frie, selvstændige, fantasifulde, alsidigt udviklede individer, der kan indgå i sociale relationer og sammenhænge, som hele og harmoniske mennesker.

At give dem mulighed for at få skabt et fundament af sociale færdigheder, så de kan færdes i et stort fællesskab og er rustet til at være de små i en stor skole.

Vi prøver hele tiden at have for øje, at det er barnets tarv vi træffer beslutninger og handler ud fra.


Den pædagogiske metode

Det er vores pædagogiske hensigt at arbejde procesorienteret. At arbejde procesorienteret betyder for os, at det vigtigste er processen og ikke fremstillingen af et produkt.

Visits: 870