Information om Rudolf Steiner Børnehaven Kastaniehuset
Vi er en privat børnehave, der arbejder ud fra Rudolf Steiners grundlæggende pædagogiske principper. Derudover er vi inspireret af Jesper Juuls tanker og ideer.
Vi er en ude børnehave og opholder os mange timer om dagen ude i vores gode have.
Vi forventer at børnene har tøj/overtøj i forhold til årstiden.
Børnehaven er normeret til 26 børn.
Personalegruppen består af 4 pædagoger, 2 medhjælper der hjælper til om eftermiddagen samt skiftende elever, primært fra Rudolf Steiner Børnehaveseminariet.
Børnehavens åbningstid er fra 7.30 til 17.00
Fra 15.00 til kl. 17:00 har vi en pasningsordning, som I vil blive informeret om ved en eventuel indmeldelsessamtale i børnehaven.
Børnehaven har lukket fire uger i sommerferien. Der er lukket mellem jul og nytår, de tre dage op til påskeferien, fredag efter Kristihimmelsfartsdag samt fredag i uge 42.
Børnene har madpakke med mandag til torsdag. Fredag er suppedag.
Kort om Rudolf Steiner og børnehavens pædagogiske principper
Rudolf Steiner levede fra 1861 til 1925. Han var Østrigsk filosof og åndsvidenskabsmand. Han gav nogle pædagogiske impulser som udsprang af hans åndsforskning. Disse impulser er stadig fundamentet i de Rudolf Steiner børnehaver, som i dag, findes verden over. Rudolf Steiners tanker om barnet fra 0 til 7 år danner grundlag for denne børnehave.
Rudolf Steiners grundtanker om det lille barn er det er:
- Et efterlignende væsen
- Et rytmisk væsen
- Et sansende væsen
Vores daglige pædagogiske arbejde er tilrettelagt sådan, at vi tilgodeser barnets efterligningsevne, som en central del af pædagogikken. Vi udfører konkrete og genkendelige aktiviteter, som barnet kan efterligne, for eksempel lave mad, lave dej, bage boller, gøre rent, hugge og save brænde, snedkerere, lave havearbejde, sy, strikke, vaske tøj og stryge, forberede årstidsfester og meget mere. Børnene deltager i disse aktiviteter, i det omfang de har lyst. Vi foretager primært vores pædagogiske arbejde uden døre, da vi er ude størstedelen af børnehavedagen.
Børnene beskæftiges ikke direkte, men lærer at lege ved at efterligne hinanden og de voksnes arbejde. Ved at børnene i deres leg ikke har en direkte, men indirekte voksenpåvirkning udvikles barnets egen fantasi.
En af de grundlæggende ideer i Rudolf Steiner pædagogikken er, at barnet ikke er en lille voksen. Men at det i de første syv år lever i en “drømmeverden” som man må tage hensyn til. Derfor er derfor vigtigt at barnet får fred til at udvikle sin fantasi, samt at udvikle sig som et socialt væsen.
Børnehavens rytme
Vi strukturerer vores hverdag i en års-, uge- og dagsrytme. Med rytme mener vi gentagelse af handlinger og aktiviteter. Således er vores dagsrytme et eksempel på en rytme, idet dagens forløb i hovedtræk gentages alle ugens dage.
Dagsrytme
Kl. 7.30 Børnehaven åbner, der bages boller, tegnes og leges.
Kl. 9:00 Vi samles og synger godmorgensang og nævner dem der er kommet i børnehaven og dem der mangler. Derefter fortælles eventyr og derefter går vi ud i haven, hvor børnene leger frit og personalet udfører praktisk pædagogisk arbejde.
Kl. 11:30 Vi samles inde til frugt, sangleg og frokost. Herefter går vi igen i haven til ”fri leg” indtil kl. 15.
Kl. 15:00 Er der pasning. Børnene spiser deres pasningsmadpakke, får læst historie, tegner og leger.
Kl. 17:00 Børnehaven lukker.
Pasningsordning
Fra kl. 15.00 – 17.00 har vi ”pasningen” her i børnehaven. Dette er et tilbud til de børn, hvis forældre, på grund af nødvendige forpligtelser, det kan være arbejde, ikke kan hente deres børn inden kl. 15.00.
Det er vigtigt for børnene, at tiden i pasningen er rolig, da det er sidst på dagen og det er her børnene begynder at blive trætte.
For at skabe denne rolige stund, er det vigtigt at det kun er de børn, hvis forældre har brug for det, der benytter pasningsordningen.
På den måde sikrer vi, at dit barn får en god og rolig eftermiddag, de gange det bliver hentet sent.
En vigtig prioritet, og en af grundstenene i børnehaven, er at børnene er sammen med de pædagoger de kender, gennem hele dagen – det er vores erfaring, at det skaber genkendelighed og tryghed for børnene, at de ikke skal forholde sig til mange forskellige voksne gennem dagen.
Det vil sige, at børnene er sammen med de faste voksne, altså uddannet personale, fra de kommer til de bliver hentet.
Vi som personale planlægger vores arbejdstid sådan, at netop det kan lade sig gøre. Det er et bevidst valg, at vi ikke at bruge vikarer. Det er dog nødvendigt, at have en fast medhjælper, der sammen med en af de faste voksne, står for pasningen.
Det er dig/jer som forældre, der beslutter om dit barn skal i pasning. Det er ikke et ansvar, et barn kan få tildelt. Altså er det ikke barnet der bestemmer om det skal i pasningen. Vi har oplevet, at en del børn godt vil i pasning, fordi de aldrig har prøvet det. En sådanne aftale, bedes vendes med personalet.
Det er vigtigt information, at vide hvornår dit barn bliver hentet. Dels af hensyn til planlægning af aktiviteter i pasning og af hensyn til dit barn. Der ligger en pasningsliste på forældrebordet i garderoben, her vil vi gerne have, at i udfylder med en afhentningstid til dagens pasning.
Hvis man kommer inden den tid der er noteret, kan man selvfølgelig altid hente, også mens vi spiser eftermiddagsmad. Hvis man derimod kommer senere vil vi gerne vide det så snart det er muligt.
Da vi ikke har en madordning her i børnehaven, skal barnet have en ekstra madpakke med, som stille på pasningshylden i køleskabet om morgenen.
Når man får en lillesøster eller lillebror, er det vores erfaring, at man som barn let kan føle sig uden for familien, hvis ikke forældrene inddrager det store barn i omsorgen for den lille ny.
Det er vigtigt for selvfølelsen, at barnet føler sig som en del af familien, i samme grad som før. Det er vores erfaring, at barnet i den første tid, har brug for korte dage i børnehaven, men det er samtidig vigtigt at bevare den vante rytme og barnets tilhørsforhold til børnehaven. Derfor henstiller vi til, at de børn som er blevet storesøskende og hvis forældre er på barsel, ikke benytter pasningsordningen og at de i den første tid, bliver hentet tidligere de dage det kan lade sig gøre.
Hvis I ønsker jeres barn indmeldt i Kastaniehuset, er det derfor en forudsætning, at I er indstillet på at hente jeres barn, så snart det er muligt og kun benytter pasningsordningen i det omfang, det er nødvendigt.
Derfor vil I ved den første samtale blive spurgt ind til jeres behov for at jeres barn er i børnehaven efter 15.00.
Eventyrfortælling
Hver dag samles børnene til eventyrfortælling. Eventyret varer omkring 10-15 minutter. Det er ofte et højdepunkt, som børnene ser frem til. Eventyret bliver altid fortalt ordret, det er med til at stimulere sprogudviklingen hos barnet.
Pædagogerne fortæller remseeventyr og årstidsfortællinger. Ofte er årets gang temaet i eventyrene og fortællingerne.
Eventyrene bliver fortalt en uge til 14 dage ad gangen.
Sangleg
Som en del af dagens rytme indgår der også sangleg. Sangleg er et møde i fællesskab. Det er tydelige og koordinerede bevægelser, som børnene kan efterligne. Det er gamle og nye sangleg, rim og remser vi synger og siger. De indeholder rytme og bevægelse samt rolle- og fingerlege. Sanglegen relaterer oftest til hvad der sker ude i naturen på det pågældende tidspunkt. Sanglegen er således også med til at skabe en sammenhæng mellem det vi oplever i naturen og gøre det til noget konkret i bevægelsen.
Ugerytme
Ugens aktiviteter foregår i perioderne hvor der er ”fri leg”.
- Mandag: Rengøringsdag. Vi vasker børnehavens legetøj, borde og stole.
- Tirsdag: Vi forbereder næste årstidsfest, laver havearbejde og andet praktisk.
- Onsdag: Eurytmi. Vi gør vi Eurytmi, det er en bevægelseskunst som styrker barnet i det sociale fællesskab.
- Torsdag: Maledag (Oktober-April) Vi maler med akvarel. Vi dekorerer ting som vi bruger til årstidsfesterne fx påskeæg og pinsefugle. Vi forbereder den næste årstidsfest, laver havearbejde og ordner grøntsager til suppedag.
- Fredag: Vi laver vegetarisk økologisk suppe over bål. Denne serveres med pasta til frokost.
Årets rytme
Som en del af vores pædagogik indgår en lang række årstidsfester. Vi fejrer årets højtider samt årets gang. Gennem årstidsfesterne, eventyr og sangleg får børnene en sanselig oplevelse af årets gang og naturens rytmiske skiften.
Som eksempel har vi høstfest i august. Forberedelserne til festen starter lige efter sommerferien og slutter med selve høstfesten. Vi synger høstsange, laver syltetøj, mos og saft af havens bær og frugter.
Vi tager på høsttur til Bondemand Niels og bondekone Rita, et biodynamisk landbrug, hvor der ved vores besøg bliver høstet på gammeldags maner. Turen er for børnene og deres familier. Vi binder årstidskrans og små høstkranse til børnene af det vi høster på turen. Vi binder også neg, som pynter i børnehaven.
Ugen op til høstfesten er der daglige gøremål:
Mandag laver vi saft og får lov at smage.
Tirsdag tærsker vi korn på et tæppe i stuen og flyver med agner i haven.
Onsdag maler vi kornet til mel. Melet skal bruges til høstbrødet.
Torsdag bliver høstbrødet formet og bagt.
Fredag kærner vi smør til høstbrødet og holder høstfest. Børnene har medbragt grøntsager, som har forvandlet sig til eventyrlige figurer, som indgår i høsteventyret. Eventyret er et improvisationseventyr og det er altid spændende at se og høre hvad der sker.
Børnene er klædt hjemmefra i bondetøj.
Forældresamarbejde
Forældrene er en vigtig del af børnehavens opbygning og trivsel. Derfor deltager forældrene i forældremøder samt en til to arbejdsdage om året. Der vil også være årstidsfester, relevante foredrag samt bestyrelsesarbejde.
Vi finder det vigtigt, at der er et godt samarbejde forældrene imellem, samt imellem forældrene og personalegruppen.
Views: 2496