Vi strukturerer vores hverdag i en års-, uge- og dagsrytme. Med rytme mener vi gentagelse af handlinger og aktiviteter. Således er vores dagsrytme et eksempel på en rytme, idet dagens forløb i hovedtræk gentages alle ugens dage.
Dagsrytme
Kl. 7.30 Børnehaven åbner, der bages boller, tegnes og leges.
Kl. 9:00 Vi samles og synger godmorgensang og nævner dem der er kommet i børnehaven og dem der mangler. Derefter fortælles eventyr og derefter går vi ud i haven, hvor børnene leger frit og personalet udfører praktisk pædagogisk arbejde.
Kl. 11:30 Vi samles inde til frugt, sangleg og frokost. Herefter går vi igen i haven til ”fri leg” indtil kl. 15.
Kl. 15:00 Er der pasning. Børnene spiser deres pasningsmadpakke, får læst historie, tegner og leger.
Kl. 17:00 Børnehaven lukker.
Morgen i Kastaniehuset
Børnehavens dag starter kl. 7:30, hvor dørene åbnes.
- Vi bestræber os på at de børn der møder tidligt får en stille og rolig start på dagen. Og at resten af morgnen iøvrigt forløber roligt.
- Der er knækbrød med smør, vand og somme tider lidt frugt til de morgensultne.
- Når børnene møder i børnehaven hilser vi på hinanden ved at give hånd, både voksne og børn.
- Vi ønsker hinanden god morgen.
- Børnene siger farvel gerne i postkassen/kyssekassen i køkkenet, vinker ud af det store vindue og spiller en melodi på vindharpen.
- Efterhånden som børnehaven bliver fyldt med børn, bliver børnene tilbudt forskellige aktiviteter.
- Vi er meget bevidste om at ingen børn ”flagrer” da det kan skabe uro.
- Om morgenen bliver der tegnet ved tegnebordet, leget med biler på biltæppet i køkkenet, luftet dyr og puttet nisser. Der bliver malet korn ved møllerne og holdt kaffeselskab og kl. 8 åbner bageriet hvor børnene gerne hjælper til med at forme bollerne som vi spiser, varme med smør, i haven om formiddagen.
- De 4, 5 og 6 årige må lege i stuen. Her bliver der bygget hule, leget med kuglebane og kørt ture med dukkevognen.
- Fra april må de børn som skal starte i skole, lege alene på 1. sal.
Ca. kl. 8:45 begynder vi at rydde op og gøre klar til eventyr.
- Vi synger en ryddeop-sang som børnene genkender og ved hvad betyder. Nye børn bliver guidet i at rydde op og lægge på plads og følges med en voksen.
- Om onsdagen starter vi lidt før, da vi skal være klar til Eurytmi kl. 9.
- Når der gøres klar til eventyr bliver to børn valgt, på skift, til at lave en opdækning af silketørklæder, lys, tændstikker, klokker og andet pynt. Alt imens de andre børn stiller stole ind, sætter sig og venter.
Kl. 9 bliver døren lukket og gardinerne trukket for og vi tænder lys og synger godmorgen til hinanden og synger for dem som mangler.
Kommer man når døren er lukket vil vi bede jer om at vente stille ude i garderoben af hensyn til de børn som er i gang med at høre eventyr, så de ikke bliver forstyrret.
Efter eventyr er der fri leg, som foregår i vores have. Fri leg betyder fri, ustruktureret aktivitet som børnene fortager på eget initiativ.
Den frie leg rummer mulighed for at udfolde sig fysisk, fordybe sig ud fra barnets egne behov, danne en fantasifuld genskabelse af livet og udvikle sig socialt, da det er i legen de sociale kompetencer udvikles. Når legen udfoldes får barnet mulighed for at prøve egne grænser og opbygge selvtillid og identitet. Under fri leg udfører pædagogen praktisk arbejde som oftest er årstidsbestemt og/eller er håndværksmæssigt relateret. Dette praktiske arbejde ligger som inspirationsgrundlag for barnets aktiviteter når det gør brug af dets efterligningsevne, forestillingsevne og kreative fantasi.
Inden vi spiser frokost har vi samling, vi samles til frugt, hvor børnene efter tur har frugt med. Den, der har frugt med sidder i kredsens midte og er den, der deler frugten ud sammen med en anden, som barnet har udpeget som sin hjælper.
Umiddelbart efter frugt følger sangleg. Sangleg er et møde i fællesskab, der er kendetegnet ved efterligning og barnets bevægelsesglæde. Vi sidder/står i kreds og understørre rim, remser og sangleg med masser af bevægelser som børnene kan efterligne. I sanglegen smelter sange, vers, remser og bevægelsen sammen og beriger hinanden. Det er gamle og nye sanglege og rim og remser vi synger og siger. De kan indeholde rytme og bevægelse og rolle- og fingerlege. Sanglegen relaterer oftest til, hvad der sker ude i naturen på det pågældende tidspunkt. Men sanglegen har mange formål. For det første er det en stærk oplevelse at være den, der står inde i kredsen – når man er udtaget til at “være i midten” – mens de andre går rundt og synger. Det giver barnet opmærksomhed og en vis selvtillid.
Derudover stimuleres børnenes sprogdannelse og finmotorik (sprog og bevægelse kan hænge sammen). Det giver også børnene en mulighed for at få et øget ordforråd, stimulere deres sprogudvikling og “smage” på nogle nye ord. For eksempel Æggern, knækkern, syv for en sækkern, æggern, knækkern, knolde.
Vi er dog opmærksomme på at det er vigtigt at børnene bliver aktive deltagere i sanglegen, så det ikke kun bliver gentagelsen og traditioner men hele tiden udfordre børnenes tænkning og kognitive udvikling, kort sagt skal sangleg også være hjernegymnastik. Eks: Når vi til jul synger ”En fattig jomfru sad i løn.” her kan vi tale med børnene om hvad ”løn” i denne sammehæng betyder og dermed få foldet ordet ud og ikke ”bare” synge det.
I sanglegen leges det sociale samvær ind. Vi har erfaret, at det at gå i rundkreds er en svær proces for mange børn – primært de mindre børn (3 – 4 år), men også børn, der starter i børnehaven i en ’sen’ alder. Og vi betragter det at gå i rundkreds som en social proces. Og for mange kan det være en god indgangsvinkel til social udvikling ved at skulle rette sig ind og forholde sig til den øvrige del af gruppen.
I sanglegen udføres de enkelte bevægelser med musikalitet, humor og glæde.
Hele sanglegen opbygges i en vekslen mellem bevægelse og ro; en rytme, som beliver barnet. Gennem sang og bevægelse styrkes barnets rytmiske og musikalske sans. Sanglegen taler også til barnets sans for rytme ved at høre og synge bestemte melodier gentagne gange og børnene kan ikke lade være med at lære sangene at kende, idet de naturligt efterligner.
Forberedelserne til en årstidsfest indbefatter også sanglegene, der hører til. Og de større børn nikker glædeligt ved gensynet med de gamle sange. Til sangleg bruger vi ikke cd-afspiller eller båndoptager, men synger selv. Sanglegen har levende, kunstnerisk formede bevægelser, som udvikler barnet fysisk, motorisk, sprogligt, musikalsk og socialt på en god måde.
Frokost
Når vi har afrundet vores sangleg spiser vi frokost. Rent praktisk er vores spisning organiseret sådan at vi alle spiser på samme tidspunkt, men spisningen foregår i mindre grupperinger ved mindre borde som alle bliver styret af en voksen.
Vi ser også frokosten som en social proces, idet børnene lærer at begå sig socialt og lærer bordmanerer. Det er også en hyggestund, hvor der småsnakkes og alle bliver hørt. Ved indledning og afslutning af vores måltid synger vi madsange.
Efter vores frokost har vi igen fri leg som er beskrevet ovenfor. De børn, der er her efter kl. 15 går ind og spiser sin pasningsmadpakke. Denne spises i ro og mag. I eftermiddagsstunden lægges der vægt på ro og hygge, så barnet har overskud når det bliver hentet og kommer hjem. Læs mere i afsnittet om pasningsordningen.
Views: 1794