Vi strukturer vores ugerytme sådan at hver ugedag har sin overskrift.
Det er følgende overskrifter:
- Mandag: Rengøring af børnehavens legetøj mm.
- Tirsdag: Forberedelse af årstidsfester.
- Onsdag: Eurytmi.
- Torsdag: Forberedelse af årstidsfester. Maledag (1.11-31.3.)
- Fredag: Suppedag.
Mandag – Rengøring af børnenes legetøj m.m.
Når vi gør rent tager vi legetøjet, tegneborde, stole m.m. ud i haven og vasker dem med vand og sæbe. I processen lærer børnene blandt andet at tingene skal passes og holdes. Når vi for eksempel skurer borde bruger børnene kroppen og omkring bordet opstår et socialt rum.
Vi mener, at det er en værdi i sig selv at børnene oplever at tingene ikke bare står fint og rent hver morgen, men at deres hjælp har betydning for at her er smukt i huset og at tingene indbyder til at lege med.
Det skal lige siges, at vi selvfølgelig har en rengøringsassistent, der gør ’rigtig’ rent hver dag efter endt børnehavedag. Vi har på forhånd delt børnene op i grupper som på skift hjælper. Det gør vi for at styrke det sociale i børnegruppen og da vi kan se at en leg gerne opstår mellem børnene efter at have ”arbejdet” sammen.
Tirsdag– Forberedelse af årstidsfester.
Vi har næsten altid en årstidsfest rundt om hjørnet. Det er forskelligt hvor meget forberedelse de forskellige årstidsfester kræver. Det er som regel de voksne i børnehaven der laver det praktiske arbejde, men det sker altid i nærheden af børnene så de har mulighed for at følge med.
Onsdag – Eurytmi
Vi har en eurytmist, der kommer udefra og som fast kommer og laver eurytmi her i børnehaven én gang om ugen, året rundt. Vi vurderer hvornår et barn er klar til at deltage i eurytmi.
Ordet ’eurytmi’ betyder skøn rytme. Eurytmi er en bevægelseskunst som Rudolf Steiner har udviklet. I eurytmien efterligner man de skabende kræfter, som former og udvikler menneskekroppen og de indre organer. Disse kræfter lever også i sprogets rytme og lydbevægelser, i musikkens rytme og melodibevægelser. I eurytmi indgår rytme, levende musik og sprog. Det er bygget op over en historie og kunne mest af alt minde om en sangleg.
Der arbejdes ud fra at kroppens udtryk er i overensstemmelse med det, man kan kalde for kommunikationsstart: De tanker, følelser, hensigter m.m. som oprindelig ligger til grund for både den verbale og kropslige kommunikation.
Vi styrker og plejer det at den indre oplevelse stemmer overens med den ydre bevægelse og vedbliver at gøre det selvom vi bliver ældre. Der arbejdes på forskellen mellem hvordan vi bevæger os når vi er trætte og friske, tunge og lette, koncentrerede og ukoncentrerede osv. Og der arbejdes med utallige variationer af skiftevis at være i bevægelse og i ro, at brede sig ud og at folde sig sammen.
Vi leger os kropsligt ind i de forskellige sproglige billeder og musikkens toner og rytmer, hvilket styrker børnenes kropsfornemmelse og jordforbindelse. Desuden styrker eurytmien børnenes evne til at forstå andre og til selv at blive forstået.
Eurytmi med det lille barn til rytmiske vers og historier beliver dets iboende skabende kræfter og man hjælper hermed barnets legemlige og organiske udvikling. Ligevægtssansen og bevægelsessansen udvikles også. Og eurytmien styrker fornemmelsen for sproglige og musikalske sammenhænge og udvikler tillige den sociale sans. Igennem eurytmi øves der i socialt sammenspil at have evnen til at kunne føje sig ind i forskellige sociale sammenhænge. Man lærer at være opmærksom, give plads og føje sig ind i helheden i en gruppe. Samtidig har eurytmien en lethed i sig, der gør at barnet overvinder tyngden og bliver smidig.
Rent pædagogisk kan eurytmien bruges til at vi bevidst kan styrke grov og finmotorik på en for barnet ubevidst måde. Det vil sige at vi igennem vores iagttagelser kan hjælpe og understøtte et barn, der har særlige motoriske behov. På grund af den nære sammenhæng mellem bevægelse og sprog vil vi således på et tidligt tidspunkt kunne afhjælpe eventuelle sprogvanskeligheder og gennem det motoriske understøtte udviklingen med eurytmi på et tidligt stadie.
Alt i alt giver eurytmien barnet nye livskræfter, skaber harmoni og initiativkraft og dermed en grobund for barnets fysiske, sjælelige og åndelige udvikling.
Torsdag– Maledag
I perioden fra d. 1-10 til d. 31-3 har vi maledag. Vi maler vådt i vådt med akvarel. Børnene maler med højst tre farver. Igen bliver børnene delt ind i små grupper som kommer ind og maler.
Vi lægger vægt på at børnene får en farveoplevelse og at det blandt andet sker når farverne blander sig, som fx når gul og blå flyder sammen og farven grøn opstår.
Vi starter gerne maleperioden med at male på papir som bruges til lanterner til vores lanternefest.
Om torsdagen ordner vi også grøntsager til suppen fredag.
I det omfang vejr og vind vil, hjælper børnene til med at skrælle og skære grøntsagerne.
Fredag – Suppedag
Denne dag er der grønsagssuppe med pasta på frokostmenuen i børnehaven. Grøntsagerne er biodynamiske eller økologiske.
Grønsagssuppen tilberedes over bål. Bålet er en sanselig oplevelse for børnene og omkring bålet opstår en stemning af glæde og forventning til vort måltid.
Når børnene på den måde deltager i hele processen fra rå grøntsager til et udsøgt måltid på en tallerken, giver det dem en helhedsoplevelse og en begyndende forståelse af sammenhænge.
Views: 1617