Vi strukturer vores ugerytme sådan at hver ugedag har sin overskrift.
Det er følgende overskrifter:
- Mandag: Rengøring af børnehavens legetøj mm.
- Tirsdag: Forberedelse af årstidsfester.
- Onsdag: Onsdagsværksted. Ordne have
- Torsdag: Forberedelse af årstidsfester. Maledag (1.11-31.3.)
- Fredag: Suppedag.
Mandag – Rengøring af børnenes legetøj m.m.
Når vi gør rent tager vi legetøjet, tegneborde, stole m.m. ud i haven og vasker dem med vand og sæbe. I processen lærer børnene blandt andet at tingene skal passes og holdes. Når vi for eksempel skurer borde bruger børnene kroppen og omkring bordet opstår et socialt rum.
Vi mener, at det er en værdi i sig selv at børnene oplever at tingene ikke bare står fint og rent hver morgen, men at deres hjælp har betydning for at her er smukt i huset og at tingene indbyder til at lege med.
Det skal lige siges, at vi selvfølgelig har en rengøringsassistent, der gør ’rigtig’ rent hver dag efter endt børnehavedag. Vi har på forhånd delt børnene op i grupper som på skift hjælper. Det gør vi for at styrke det sociale i børnegruppen og da vi kan se at en leg gerne opstår mellem børnene efter at have ”arbejdet” sammen.
Tirsdag– Forberedelse af årstidsfester.
Vi har næsten altid en årstidsfest rundt om hjørnet. Det er forskelligt hvor meget forberedelse de forskellige årstidsfester kræver. Det er som regel de voksne i børnehaven der laver det praktiske arbejde, men det sker altid i nærheden af børnene så de har mulighed for at følge med.
Onsdag – Onsdagsværksted eller Ordne have
Vi laver små grupper, der på skift er med til onsdagsværksted. Vi har forskellige aktiviteter der passer til de forskellige behøve og aldersgruppe. Det kan godt være f. eks: Krea, Yoga, læse en bog eller fri for mobberi kuffert. Når vi ikke har onsdagsværksted bruger vi dagen på at ordne haven.
Torsdag– Maledag
I perioden fra d. 1-10 til d. 31-3 har vi maledag. Vi maler vådt i vådt med akvarel. Børnene maler med højst tre farver. Igen bliver børnene delt ind i små grupper som kommer ind og maler.
Vi lægger vægt på at børnene får en farveoplevelse og at det blandt andet sker når farverne blander sig, som fx når gul og blå flyder sammen og farven grøn opstår.
Vi starter gerne maleperioden med at male på papir som bruges til lanterner til vores lanternefest.
Om torsdagen ordner vi også grøntsager til suppen fredag.
I det omfang vejr og vind vil, hjælper børnene til med at skrælle og skære grøntsagerne.
Fredag – Suppedag
Denne dag er der grønsagssuppe med pasta på frokostmenuen i børnehaven. Grøntsagerne er biodynamiske eller økologiske.
Grønsagssuppen tilberedes over bål. Bålet er en sanselig oplevelse for børnene og omkring bålet opstår en stemning af glæde og forventning til vort måltid.
Når børnene på den måde deltager i hele processen fra rå grøntsager til et udsøgt måltid på en tallerken, giver det dem en helhedsoplevelse og en begyndende forståelse af sammenhænge.
Views: 1977